 |
Billede
1: I år skulle det være lidt specielt - vi ville ikke lægge os fast
på nogen campingplads, men bare køre ud i det blå, og så finde en
campingplads hen på aftenen. For at finde ud af hvilken retning vi skulle
starte i, tegnede Daniel en cirkel ved udkørslen -
|
 |
Billede
2: - hvorefter Henrik kom fræsende ud, og trak håndbremsen... Højre
baghjul endte i højre halvdel af cirklen - så vi kørte til højre...
|
 |
Billede
3: Undervejs bestemte sten-saks-papir hvilken retning vi skulle køre
i vejkryds... - her er Daniel og André godt igang... |
 |
Billede
4: Vores sten-saks-papir-"vejviser" var så også grunden
til at vi endte på en række ganske små grusveje... |
 |
Billede
5: Der er vi! - eller det var vi i hvert fald på det tidspunkt
billedet blev taget... |
 |
Billede
6: Det må være en naturlov - når man kører på en smal vej, så
møder man altid en stor lastbil som kører i den anden vejbane - i vores
tilfælde var det dog en større traktor, med en ganske stor anhænger...
|
 |
Billede
7: Efter lang tids kørsel på grusveje og i diverse ringe, endte vi
endelig på en campingplads i Herning... Her viser Henrik sin begejstring. |
 |
Billede
8: Så er lydanlægget på plads! - For første gang med mp3
afspiller!... I forgrunden ses det obligatoriske rod... |
 |
Billede
9: Så var der aftensmad: Knap ét kilo spaghetti, en bunke pølser i
svøb og en gang ketchup.
|
 |
Billede
10: Efter aftensmaden var det jo tid til det uundgåelige...
Opvasken!... Heldigvis var der ikke langt op til campingpladens køkken
med varmt vand - så det gik ganske hurtigt. |
 |
Billede
11: Her ses så CampingVagn godt placeret på pladsen. Læg specielt
mærke til vores nyindkøbte lyskæde! (Som dog er en del nemmere at se i
mørke...) |
 |
Billede
12: Om lørdagen var det så tid til Settlers. Med to Settlers-spil,
to Søfarer-udvidelser, én normal udvidelse og én gang Byer og Riddere,
blev det det største (og længste) spil i vores regi - nogensinde!... |
 |
Billede
13: Så er vi i gang! Og har her været det i et par timer... |
 |
Billede
14: Et oversigts-billede i Settlers-højde. |
 |
Billede
15: Vi begyndte at blive ret trætte efter de første 6 timers spil... |
 |
Billede
16: Vi skulle også lige ind og købe lidt aftensmad - men inden da
skulle vi lige et smut forbi toiletbygningen...
|
 |
Billede
17: Så er aftensmaden undervejs - den bestod af i alt 9 billige
bolognese-pizzaer, med lidt ekstra fyld på. Faktisk en ganske fin måde
at få ryddet ud i køleskabet på. Det blev bl.a. til bolognese-pizza med
pølse, med bacon, med pepperoni, og med, øhmm, det hele... |
 |
Billede
18: Der kan nu engang kun være én pizza ad gangen i vores ovn - så
der gik lidt tid imellem portionerne. |
 |
Billede
19: Så er der bolognese-pizza med pølse. Læg også mærke til 'Husk
selen'-skiltet i baggrunden.
|
 |
Billede
20: Daniel havde medbragt sine Magic-kort, som stod for en hel del af
underholdningen om aftenen.
|
 |
Billede
21: Ja, sådan ser det nu engang ud om morgenen i CampingVagn -
sammenlign eventuelt med sidste campingtur... |
 |
Billede 22: Så skulle der pakkes
sammen - her er det lyskæden der bliver tørret af.
|