 |
Billede
1: Når man bygger om, så skal man jo rode! - Så det gjorde vi
også!.... Vi havde dog startet med at fjerne alle puder, borde og
lignende - mest for at få plads til at rode endnu mere...:) Og
støvsugeren er ikke fast udstyr - i hvert fald ikke lige den
støvsuger....;) |
 |
Billede
2: Og lidt mere rod... |
 |
Billede
3: Den famøse elinstallation som den så ud, da vi fik vognen. Læg
bl.a. mærke til at der er brugt højttalerkabel som 220V ledning - dog
koblet med 2 ledere hver vej.... Det kunne vi jo ikke helt leve med - så
noget af det første vi gjorde var, at vi fjernede stort set hele elnettet. |
 |
Billede
4: Elsystemet, som det så ud efter at Henrik havde fjernet det...
Kablerne blev også fjernet - bare på et senere tidspunkt... Man kan
desuden ane nogle af de nye kabler til højre i billedet. Vi bruger
selvfølgelig rigtigt installationskabel af fin kvalitet...;) |
 |
Billede
5: Henrik har rigtig boltret sig med den nye elinstallation, som er
monteret i en stilren, tidløs sikringskasse, lavet af røgfarvet
plexiglas. Læg mærke til at 12V-transformatoren er genbrugt! Desuden ses
også vores helt egen støvsuger! ( - denne gang er den god nok...) |
 |
Billede
6: Samme kasse igen - nu med låget lukket. Man bør desuden også
bemærke at der ganske smart er monteret en lampe ved siden af kassen -
hvis man lige skal have lidt ekstra koblet på... Den er dog, af gode
grunde, desværre ikke så nyttig hvis systemet skal repareres....:( |
 |
Billede
7: Henrik er i gang med at skrue en ledningskanal fast. Modsat de
tidligere ejere, er vi nemlig ikke så glade for fritliggende ledninger,
og derfor ligger ALLE ledninger enten i en ledningskanal, eller er gemt
godt af vejen i bunden af skabene... |
 |
Billede
8: Så blev vi færdige! Læg mærke til de lækre halogen-spots, som
vi har monteret i stedet for de, ermm, lidt gammeldags brune lamper, som
prydede vognens interiør før... De matcher faktisk ret godt de lyserøde
gardiner! |
 |
Billede
9: Køkkenet fik også et par spots. Man kan desuden også skimte de
nye lyskontakter foroven til højre i billedet. Der er i alt monteret tre
af disse rundt omkring i vognen. Fra alle tre kan man tænde/slukke lyset
i forreste og bageste sofagruppe, samt køkkenet!... Smart... |
 |
Billede
10: Vi har jo købt en ovn - men det eneste sted, hvor der er plads
til den, er i skabet. Da vi nu en gang er lidt halv-dovne, gider vi ikke
at skulle tage ovnen ud af skabet, hver gang vi skal bruge den (den bliver
jo ret varm...). Så vi besluttede os for at "modificere" skabet
på en måde, så ovnen kunne blive stående i skabet, selv når den var
tændt. Det blev opnået ved at placere ovnen på øverste hylde, og så
ellers bygge en ventilator (som Henrik tilfældigvis havde liggende) ind i
skabets topplade... Selvfølgelig tilsluttet så den automatisk tænder
sammen med ovnen...
|