Her er samlet en håndfuld nytårsløjer og andet godt, som sikkert vil bringe lykke til enhver nytårsaften. Husk dog bare på, at vi IKKE tager noget ansvar, for nogen materiel eller personel skade, der måtte opstå under udførelse af disse!!! (- Ikke fordi at det er specielt farligt, men bare for en sikkerheds skyld :-)

 

Flyt-rundt-på-ting-løjer
Som navnet siger, går dette ud på at flytte rundt på ting. Her kan bruges stort set alting - i flæng kan nævnes: græsslåmaskiner, haveborde, juletræer, flagstænger, campingvogne og hvad man nu ellers kan finde. Hvis man samtidig kan få placeringen til at have en funktion, f.eks. kan en campingvogn fint spærre for en hoveddør, så er det jo bare perfekt.

Til toppen

 

Jam©®™
En af vores helt egne løjer - som er en del mere avanceret end konventionelle nytårsløjer. Dette går i al sin enkelthed ud på at "jamme" forskellige elektroniske anordninger, der fungerer ved hjælp af elektromagnetisk stråling - f.eks. mikrobølgehovederne på paraboler og IR-sensorer. Hvis man monterer et tyndt lag metal foran en sådan komponent, kan den elektromagnetiske stråling ikke trænge igennem, og komponenten holder derfor op med at fungere. (Det lød godt nok teknisk, så til alle jer, der ikke forstår jer på den slags, tager vi lige det hele på dansk: Sæt et stykke alufolie op foran tingen, og så virker tingen ik' mer'! - okay??)

Dette er specielt brugbart, hvis man f.eks. skal lave noget hos folk, der bruger IR-sensorer til at tænde deres udendørs belysning. Hvis man kan snige sig hen til sensoren, uden at den opdager én, kan man jamme den, og derefter have (næsten) fri adgang til at lave nytårsløjer på stedet.

Paraboler jammes ganske enkelt ved at sætte alufolien op foran den lille boks, som sidder foruden på stangen - og altså ikke hen over selve parabolen (selvom det sikkert også ville virke fint...). Hvis man hygger sig med at jamme paraboler, skal man dog passe på ikke at rykke med mikrobølgehovedet, da en re-justering godt kan komme til at koste ejeren et (halvdyrt) teknikerbesøg.

Til toppen

 

WC-løjer
En variation over Flyt-rundt-på-ting-løjer, som vi dog mente der fortjente at få sit helt eget afsnit. Her erstattes det man flytter rundt på af et wc, der så placeres et synligt sted. Hvis man undlader at placere det på en privat grund, er der desuden en god chance for, at det bliver stående i laaang tid (et wc placeret ved Asbos rutebilsstoppested fik f.eks. lov til at blive stående i et par måneder...). Denne løjer opnåede sit hidtidige højdepunkt (bogstaveligt talt), da vi fik bakset et pænt lysegrønt wc op på en skorsten hos Daniels daværende arbejdsgiver. Desværre fik det ikke lov at stå i lang tid - for det pyntede faktisk!...

Til toppen

 

Anti-Løjer
Igen en af vores egne koncepter - som er opstået pga. behovet for i visse tilfælde at forhindre nytårsløjer. For selv om det er mægtig skægt at lave nytårsløjer selv, så er det jo endnu sjovere, hvis man samtidig kan forhindre andre i at lave løjer på ens grund. Eller måske endda tage andre på fersk gerning... Da L. Øjer, specielt i Asbo og omegn, har fået "konkurrenter" har det derfor de seneste par nytårsaftner været nødvendigt at sikre familien Præstholms bolig mod løjer.

En god måde at sikre sin flagstang mod uvedkommede objekter (klik for stort billede)Til at begynde med, bør man selvfølgelig låse ALLE løse genstande (som skraldespande, havemøbler, trailere og havenisser) inde - hvad mange i forvejen gør (billedet viser hvad Asbo's smed gør med sin flagstangssnor). Men hvis modforanstaltningerne virkelig skal rykke, skal der mere til. Et rotorblink (eller lignende kraftigt lys) med tilhørende sirene gør f.eks. underværker, og er ganske simpelt at stille op. Dette virker dog kun ordentligt, hvis man har en havelåge (eller tilsvarende) at koble alarmen på - ellers skal man have fat i en IR-sensor, hvilket kan gøre det lidt mere besværligt at få til at virke... (- vi taler af erfaring!). Af andre tiltag kan nævnes videoovervågning (webcam kan fint bruges), samt vores egen favorit: kobl alarmen til en computer med modem, så der ringes op til f.eks. en mobiltelefon, når alarmen aktiveres. Da vi de senere par år har været lidt længere omkring end bare Asbo, har opkaldsdelen efterhånden overtaget - kig under Bedrifter for at se hvad vi har brugt de forskellige år.

Til toppen

 

Lyseslukker-løjer

Allerførst må vi KRAFTIGT understrege, at man IKKE skal prøve dette, medmindre man ved 100% hvad man gør. Den nærmere fremgangsmetode vil derfor IKKE blive beskrevet her.

Men det går i alt sin enkelthed ud på, at hvis man finder et sted med en udendørs stikkontakt, så kan man jo let og hurtigt få HFI-relæet til at slå fra, og derved mørklægge HELE huset/grunden... Samme effekt opnås hvis man kan få adgang til selve HFI-relæet - der jo har en prøveknap... Der står at denne bør prøves mindst én gang årligt - men hvor mange husker det??? Så her er en god mulighed for at gøre en god gerning...:)

Bør dog KUN bruges hvis ofrene er hjemme og vågne, så de opdager det med det samme - af hensyn til køleskabe/frysere og lignende...

Til toppen

 

Gem-lugtende-ting-i-andre-folks-biler-løjer

Overskriften siger vist det meste. Denne løjer blev, på trods af årstiden, udtænkt under Å-festival 2004, da vi stadig havde en mængde ost tilbage da vi skulle hjem. André skulle køre med i Roadtour's Ford Escort og i stedet for at begrave den ligesom året før, valgte vi at lade André "glemme" osten i Escorten... Efter sigende blev det en ganske fin succes...:)

Til toppen

 
Copyright © 2004 Simon Falsig / L.Øjer. Alle rettigheder forbeholdes
Sidst opdateret 5/6 2004