Af
andre bedrifter, som ikke har så vildt meget med nytår at gøre (bortset
fra lidt krudt), kan (og bør) nævnes:
- Vi har lavet verdens (ja vi er ret
selvsikre...:-) grimmeste Skt. Hans heks, selvfølgelig stoppet med
heksehyl, og med en nytårsraket på toppen. - Og heksen er vel at
mærke skabningen i forgrunden af billedet... (Klik på billedet for
at få en større udgave)
- Vi har næsten tangeret rekorden fra nytår
'98/'99 (7 personer med wc, og derefter 9 personer uden wc i en Ford
Sierra). Dette foregik ved Å-festival 2002, da vi kørte 8 velvoksne
personer i den meget berømte Ford Escort 1.3 Stationcar (ja - den fra
Roadtour). Men da det her drejede sig om en stationcar, der faktisk
var (næsten) lige så stor som Sierra'en indeni, nærmer det sig kun
en tangering... Til gengæld cruisede vi for vildt!
- Vi har haft bygget verdens (det var det med
selvsikkerheden...) største hule hos Henrik. Den blev bygget over
flere år, strakte sig op i træer, og havde gangbroer og mange andre
spændende ting. Desværre havde den ikke så godt af det til tider
(meget) våde danske vejr, og begyndte at rådne så meget, at den til
sidst var mere eller mindre livsfarlig at færdes i. Et år bestemte
vi os derfor for at
samles hos Henrik i efterårsferien, og så rive hulen ned. Vi
bevæbnede os med store hamre, knibtænger, økser og andet godt, og
så skulle vi ellers rigtigt ud og bruge en hel dag på at rive hule ned.
Men nej - fem minutter efter at vi var gået i gang, kom Henriks far,
Mogens, i sin rendegraver, og ti minutter efter var det, der før var
en kæmpe-hule, reduceret til en kæmpe bunke pindebrænde... Dette
pindebrænde blev stablet op omkring en rundballe halm, og med lidt
avis og et par tændstikker (og nogle liter dieselolie), fik vi skabt:
- Verdens største (arhh...-okay så stort var
det heller ikke) bål!! Dette brændte hele eftermiddagen og aftenen
og natten med. Det blev selvfølgelig udnyttet til at lave snobrød,
riste skumfiduser og lave
krudter.
- André er som den første person i verden
(overhovedet!!!) blevet stukket af en DRÆBERMYG!!!! Eller det var i
hvert fald det han pludselig skreg under Kratturen 2002 - hvilket fik
de fleste andre til at knække sammen af grin. Bare ikke André - for
det gjorde vist nok ret ondt, selvom det sandsynligvis bare var en
ganske normal (ikke-dræber) hveps....
- Desuden har Simon konstrueret noget der minder
om verdens grimmeste computermanipulerede billede!!! Det kan snart
findes på Roadtour
- og indtil da, har vi (selvfølgelig...) fundet lidt serverplads til
at kunne vise det til alle jer yderst utålmodige personer... Men da
vi ikke vil risikere at blive overdænget med hade-mails, fordi at jer
der gerne vil se billedet på Roadtour
først, ved et uheld kommer til at se et thumbnail af billedet her,
har vores geniale webmaster udeladt et sådant denne gang. Klik i
stedet her for at
se det...
Til
toppen |